Gratis program til kampen mod piratkopier
Annonce
Et gratis computerprogram, der hentes ned via internet, kan nu hjælpe forældre til at sikre sig, at børn og unge i husstanden ikke har ulovligt materiale liggende på pc'en i form af piratkopier. Bag tilbuddet står Antipiratgruppen, der bekæmper piratkopiering på vegne af musik- og filmbranchen.
Selv om forældrene har ansvaret for deres børns færden på internet, erkender man i Antipiratgruppen, at den digitale udvikling går så stærkt, at det for mange forældre kan være svært at følge med.
Programmet, der hentes ned via adressen
www.antipirat.dk, kan i løbet af få sekunder afsøge en computer for musik og film. Programmet finder musik- og filmfilerne og giver derefter brugeren mulighed for at slette de filer, som ikke er købt lovligt. (ritzau)