Det er større børn/unge jeg omtaler her. Mindre børn skal takles – håndteres på en lidt anden måde.
Prøv at forstå dine børn, deres tanker og det de fortager sig.
Virk interesseret, dog uden at blande dig for meget, eller virke for påtrængende på nogen måde.
Giv dine børn omsorg. Fortæl du elsker dem, uden det virker kvældende.
Samarbejd med dem, ikke modarbejd dem.
Ha´ tillid, i stedet for mistro.
Prøv at vejled og vise dem vejen.
Giv dine børn frihed og albuerum til, at gøre deres egne oplevelser, udfordringer og erfaringer her i livet, sammen med det ansvar, der følger med.
Lyt til deres meninger og holdninger.
Få en god dialog, i stedet for enetale.
Forhold dig og acceptere de en dag vil løsrive sig, for at stå på egne ben.
Påtag ikke, dine børns følelser og lev deres liv.
Du kan råde og vejlede, men i den sidste ende er det dem selv, der skal træffe beslutningerne.
Vi ejer ikke vores børn, vi har dem kun til låns i en vis årrække, så er det bare med at nyde det, så længe det varer.
Små børn, små opgaver og udfordringer.
Store børn, større opgaver og udfordringer.
Vi skal alle starte et sted og jeg kan kun sige, at man vokser med opgaven.
Vil unge behandles som voksne, må de opføre sig herefter og tage det ansvar der følger med.
Jeg læste et sted, hvorpå der stod. Dine børn rejser ud 1 og 1, og kommer hjem 2 og 2.
|