Dette tip er mere eller mindre et hyldesttip til martinussen og emesen, der fik mig til at spendere de bedste penge, som jeg længe har givet ud!!
Jeg har et Olympus Camera med smartmedia kort. Hidtil har jeg enten overført billeder til PC med kabel fra kamera (er forholdsvis langsom og bruger strøm på kameraet) eller med flashpath (er ekstrem langsom og bruger faktisk også - ret dyre - batterier).
Da jeg alligevel havde problemer med softwareopgradering fra Olympus, hoppede jeg på kortlæservognen, om købte faktisk 2: 1 stationær med 6 forskellige korttyper samt en lille fix tingest til at medbringe og bruge på en bærbar. Begge typer kan ses her:
http://www.shg.dk/link.asp?goto=infobox&varenr=520153&ref=edbpriser.
Mit gæt er, at de er tjent hjem over 3-4 måneder (i stedet for at købe batterier til flashpath) - og de gå suverænt stærk. Selv i store billedopløsninger er jeg i stand til at køre billede slideshow direkte fra kortet.
Måske er jeg den sidste, som har siddet sovende tilbage med oldnordiske transfer-metoder .... men skulle der være enkelte andre tilbage, kan jeg kun sige: Kom i gang nu - du vil ikke fortryde....
Mvh Erling