F-Secure afslører københavnsk phising-site. Et Paypal phishing site blev indtil i går drevet fra midten af København.
Af Jens Nielsen
tirsdag 9. oktober 2007, 18:02
Webadressen Servicecenter-us-eu.dk blev registreret for tre uger siden af en mand bosidende i Skindergade i centrum af København.
Indtil i går forsøgte sitet at fremstå som et Paypal-site, men var i virkeligheden et stykke dansk, men ikke særligt sofistikeret phishing.
På sitet blev man blandt andet bedt om samtlige kreiditkort-data, faders, moders, og ægtefællens personoplysninger, samt passwords og passwordhuskere. Det er så mange forskellige fortrolige oplysninger, at det formenligt kun er de mindst skarpsindige, der har ladet sig tage ved næsen.
Bagmanden havde blandt andet forsøgt at narre folk til et besøg ved hjælp af links og henvisninger fra andre, tilsyneladende seriøse sider, fortæller sikkerhedsfirmaet F-Secure Danmark.
»Man bliver overrasket, når man ser, hvem det er, der driver og ejer disse Phishing-sites. Hvor man måske troede, at det var kriminelle bander, der stod bag – kan man nu se at helt almindelige mennesker – måske din nabo kan være både ejer og driver af disse sites. Selvfølgelig kan en hjemmeside, du ejer, blive hacket uden du ved det – men hvis din hjemmeside bliver hacket, uden at du reagerer, fordi du ikke holder øje med den - har du også selv et ansvar,« påpeger Michael Dahl i F-Secure Danmark.
Firmat har detaljerede oplysninger om det danske phishing-site på denne adresse:
http://www.f-secure.com/weblog/
nyheden er fra igår men aktuel for pay pal brugere - det fremgår yderligere at der ikke er gjort noget ved det fra mandens side på
http://www.version2.dk/artikel/4411
kilde: F-secure og sakset fra
http://comon.dk/index.php/news/show/id=33030