/ Forside/ Teknologi / Internet / Sikkerhed / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Sikkerhed
#NavnPoint
stl_s 37026
arlet 26827
miritdk 20260
o.v.n. 12167
als 8951
refi 8694
tedd 8272
BjarneD 7338
Klaudi 7257
10  molokyle 6481
Virus fra din familie i omløb
smik har modtaget 30 point for dette tip
Fra : smik
Vist : 638 gange

Dato : 02-07-07 17:39

Citat
Virus fra din familie i omløb - pas nu på
Mere om: Virus og orme | Sikkerhedshuller | Hackere | Digital sikkerhed | Teknologi
Så er der en virus i omløb igen. Den minder om den, Symantec opdagede i sidste uge, og den lader som om den er i familie med dig.

Computerworld News Service: En ny omgang spam via lykønskningskort, der lokker brugere hen på angrebssider, hviler på en sofistikeret multiforgrenet, multiangribende virus, siger sikkerhedseksperter.

De indfangede eksemplarer af spam-mailene har alle haft det samme emne: "You've received a postcard from a family member!" og et link til en ondsindet hjemmeside, som vurderer om ofrets browser har scripting slået til eller fra.

"Hvis JavaScript er slået fra, forsyner de dig med et smart link, du kan klikke på og smitte dig selv,” meddeler en advarsel trykt på SANS instituttets Internet Storm Center, ISC.

Nogle brugere har scripting slået fra, fordi det er en velkendt angrebskurs: Browsere med JavaScript slået til får en to-delt pakke, der først gør computeren klar til at downloade og så henter virus.

Den hurtige browser-status-undersøgelse i dette angreb minder lidt om en, der blev brugt i et andet angreb, som Symantec opdagede i tirsdags i sidste uge, men Oliver Friedrichs, som er direktør for Symantecs sikkerhedsgruppe siger, at de to angreb ikke er forbundne.

"De bruger to forskellige værktøjskasser,” siger Oliver Friedrichs, "men de er begge gode eksempler på, at angreb på browsere bliver mere og mere almindelige.”

Bedste af tre
Denne lykønskningskort-virus forsøger en trio af angreb, hvor den bare afprøver det næste våben, hvis computeren ikke er modtagelig overfor det første.

Det første våben angriber en sårbarhed i QuickTime, det andet angriber det populære WinZip program og det tredje angriber WebViewFolderIcon-sårbarheden i Windows, som Microsoft arbejdede på at lappe sidste oktober.

ISC siger, at flere antivirusfirmaer forsøgsvis betragtede virussen som en variation af den såkaldte Storm Trojan en aggressiv virus, som kidnapper computere, så de er i hackernes magt.

"Hvert eneste Storm-inficerede system er i stand til at gemme på virus og videresende spam, men kun et par stykker vil blive brugt i hvert angreb, afhængig af hvor omfattende angrebet skal være,” meddeler advarslen.

Hackere har endnu ikke opgivet den gamle taktik med at vedhæfte virus til en e-mail og så håbe på, at brugeren er naiv nok til at åbne vedhæftelsen - men hjemmesider med virus på, er den store trend for tiden, vurderer Oliver Friedrichs.

"Det er meget udbredt, fordi det sender brugeren rundt til en masse forskellige IP-adresser hurtigt,” siger
Shimon Gruper, som er vicedirektør hos Aladdin Knowledge Systems, et sikkerhedsfirma der er bedst kendt for sit eSafe antivirus-software.

"Der er ikke en eneste server, der er masser af angreb og ingen vedhæftelser i e-mailen. Der er meget svært at spore,” siger han.

Oversat af Ditte Thøgersen

http://www.computerworld.dk/art/40209?a=block&i=188


 
 
Bedømmelse

Fra : ostemanden


Dato : 02-07-07 17:42

Har lige selv måtte slette sådan en mail fra indboksen, men smik var hurtigere end mig til at skrive advarslen!

Godt nogle er hurtige på tasterne... Extraordinær godt tip!!

Bedømmelse

Fra : Otnob


Dato : 02-07-07 17:44



Bedømmelse

Fra : stl_s


Dato : 02-07-07 17:56



Bedømmelse

Fra : Tri


Dato : 02-07-07 18:01




Bedømmelse

Fra : kimse_29


Dato : 02-07-07 18:19

.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste