http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=31565
En bølge af webangreb har ramt Italien, hvor hackere har plantet malware på tusindvis af legitime websteder.
Af Karim Pedersen, tirsdag 19. juni 2007, 10:14
Sikkerhedsfirmaet Trend Micro advarer nu om, at besøgende på legitime websteder kan risikere at få computeren inficeret med keyloggere og andre former for malware. I Italien har hackere plantet skadelig kode på tusindvis af websteder, som sørger for at de besøgende bliver videreledt til en hacker-kontrolleret side, der forsøger at installere skadelig kode på den lokale computer. Det sker ved at udnytte den såkaldte IFrame-sårbarhed, der har været kendt i længere tid.
Webangrebet er ikke begrænset til Italien og det anbefales derfor at være meget forsigtig hvis man besøger websider der forsøger at installere programmer på computeren – også selvom der er tale om kendte og seriøse websteder. Ofte er ejeren ikke klar over, at webstedet bliver brugt til at sprede malware.
De klassiske gode råd mod malware – sørg for at scanne med et opdateret antivirus-program, vær forsigtig med e-mails fra ukendte afsendere, hent de nyeste opdateringer til Windows – gælder selvfølgelig stadig. Desuden bør firmabrugere blokere for alle unødvendige protokoller, begrænse brugernes rettigheder og scanne efter sårbarheder i netværket, mener Trend Micro.
take care