Jeg har også modtaget varslet og det lyder:
VIRUSADVARSEL
Spam mail på dansk indeholder virus - Risiko: Mellem/Høj
Der er siden i morges været en stor spredning af en spam mail på dansk, som indeholder en skadelig vedhæftet virus.
Mailen forsøger at lokke modtageren til at åbne den vedhæftede fil, ved at 'beskylde' modtageren for manglende betaling.
Mailen foregiver at være afsendt fra en medarbejder hos Tele2, hvad der naturligvis ikke er korrekt.
Såfremt modtageren af mailen åbner den vedhæftede fil, installeres et lille program, der i det skjulte registrerer alle tastaturtryk, f.eks. når modtageren logger ind på sin netbank, m.v.
Mailens kendetegn:
Afsender: Forfalsket navn og e-mailadresse.
Emne: 'betalings service' (Uden citationstegn).
Selve meddelelsen:
'Kære kunde!
Mobiltelefoniudbyder Tele 2 minder Dem om, at ved manglende indbetaling bedes De betaler vedlagte regning.
Med venlig hilsen Inge Bagger Mikkelsen
Adresse:
Tele2 A/S
Gl. Køge Landevej 55
DK - 2500 Valby'
Vedhæftet fil: 'Et tilfældigt filnavn' og med fil betegnelsen '.rar'.
Gode råd:
Vi anbefaler, at du
- sletter mailen uden at åbne den vedhæftede fil.
- opdaterer dit antivirusprogram.