Hver fjerde europæer bruger Firefox
Software: Internetbrowseren Firefox vinder større indpas i vores del af verden. Næsten hver fjerde af de europæiske pc-brugere anvender internetbrowseren med det karakteristiske ræveikon.
Knap hver fjerde europæere bruger internetbrowseren Firefox. Siden april er internetbrowserens popularitet vokset med næsten fire procent - fra 19,4 til 23,2 procent.
Det viser en frisk analyse, som den franske analysevirksomhed Xiti Monitor står bag.
Men ikke alle europæer er lige glade med Firefox. Mindst interesse finder man i Spanien, hvor der kun er registreret 13,7 Firefox. Og diametralt modsat ser det ud i Slovenien, hvor 40,5 bruger Firefox.
Danmark er sammen med Spanien, Ukraine og Holland de mindst Firefox- vilde nationer.
En interessant detalje fra analysen viser, at brugen af Firefox generelt stiger uden for de almindelige arbejdstider, hvilket ifølge analysebureauet er tegn på, at folk har valgt at installere programmet på deres hjemmepc'ere, mens de på arbejdspladsen oftest tvinges til at surfe på bestemte internetbrowsere.
Analysen placerer Europa som det andet største Firefox-kontinent. Australien og Asien har flest Firefox-brugere på globalt plan med 23,4 procent.
foto:
www.theinquirer.net/
(kilde:
www.theinquirer.net/)