Måske er det et gammelt tip for hajerne, men for andre kan det måske være nyttigt.
Men jeg bringer det nu alligevel, bl.a. på grund af denne tråd:
http://www.kandu.dk/Spg95531.aspx
Mange får alt muligt skrammel (phishing, vira, spam osv.) i deres e-mail indbakke når det hentes hjem til deres PC.
Check derfor din indbakke, mens mailen er placeret på din internetudbyders server!
Brug f.eks. programmet mailwasher til at gennemse hvilke mails der ligger på serveren inden de hentes hjem. Gennemsynet gennemføres i rent tekstformat - dvs. der afvikles ingen kode.
Brugeren kan både sortliste og hvidliste mailadresser, samt slette mails på serveren inden man henter mails hjem.
På denne måde kan det meste skidt holdes fra dørene, hvis blot man ALTID bruger mailwasher inden man henter sin mail.
http://www.mailwasher.net/
PS: Jeg benytter selv mailwasher i free-udgaven - nu på 3'de år - og jeg har IKKE haft virus, spam og phishingmails i min indbakke i denne periode.