Trojansk hest installerer antivirus
En tilsyneladende venlig trojansk hest installerer også et antivirusprogram, når den får adgang til en ubeskyttet pc. Virusprogrammet skal dog udelukkende sikre, at det medfølgende spam-program får den sårbare pc for sig selv.
Sikkerhedsfirmaet SecureWorks har analyseret en aktuel udgave af den trojanske hest SpamThru. Spam-bagmænd bruger pc'er inficeret med SpamThru til at udsende spam.
Analysen viser også, at SpamThrus bagmænd sikrer sig mod, at deres program får konkurrence fra andre virus eller trojanske heste ved at installere et antivirusprogram.
Programmet en piratkopi af et antivirusprogram fra Kaspersky, der er indstillet til at opdage og fjerne virus og orme - bortset fra SpamThr. Det skriver DK-Cert.
Analytiker Joe Stewart skriver, at folkene bag SpamThru bruger programmet til at tjene penge. Derfor sørger de for at udsende nye versioner konstant, så det er sværere for antivirusfirmaerne at opdage programmet.
http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=28755