Fik denne mail fra IKEA idag:
IKEA tilbagekalder sengebunde til TASSA barneseng og SNIGLAR barneseng, 55 cm x 112 cm, som er købt i august 2005 eller senere.
Hvis du har købt en af disse to barnesenge indenfor den nævnte tidsperiode, bør du tjekke, om sengebunden er mærket med teksten ”ID NO 15333” samt ”Made in Poland”. Er dette tilfældet, vil vi bede dig om at returnere sengebunden til dit lokale IKEA varehus, hvor du selvfølgelig vil få en ny sengebund. Som sagt drejer det sig KUN om TASSA og SNIGLAR barnesenge.
På grund af en produktionsfejl er nogle af sengebundene fra en af vores leverandører ikke limet korrekt og opfylder muligvis ikke de krav til stødprøvning, der er indeholdt i den europæiske sikkerhedsstandard for barnesenge, EN 716.
Vi har ikke modtaget oplysninger om episoder med de to barnesenge
IKEA lægger imidlertid stor vægt på børns sikkerhed, og alle vores produkter skal som minimum opfylde gældende sikkerhedsstandarder.
Du må undskylde ulejligheden!
Du er velkommen til at kontakte IKEA Kundeservice, tlf. 70 15 09 09 eller klikke ind på
www.IKEA.dk for at få yderligere oplysninger.