Jeg har længe gået som katten om den varme grød - ønskede mig et Nikon D70S, der for mig er noget nært det perfekte kamera til en nogenlunde overkommelig pris - lidt dyrt, ja - men godt nok et fedt SLR til prisen.
Checkede op: USA - billigste pris 7427 kr - men dertil kommer told og moms, hvis man ikke selv henter. Tyskland billigste pris 8005 kr (med porto). Hongkong 6643 kr - OK - klart det billigste, men også her kommer det alligevel på 8303, hvis man ikke selv lige skal forbi.
Så kom jeg til at se i kamerahuset i København : 7995 kroner !! Billigere end at importere - og så er der oven i købet dansk manual osv.
Da København ligger et stykke fra mig, tænkte jeg, at jeg ville bruge prisen til at presse en lokal kamerapusher, så jeg kunne få det repareret uden de store problemer. Jeg prøvede bl.a. Japan Photo, som ikke ønskede at matche, da det var noget under deres indkøbspris.
Da jeg alligevel var et smut i Kolding, kiggede jeg ind til Bingo Foto i centret. De kørte kameraet til 8600, men da det fremgår på deres hjemmeside, at de matcher enhver pris, hvis leverandør, brugsanvisning og garanti lige som deres eget var dansk, ja, så bad jeg om at få det til de 7995.
De gav et lille "øf" - det gjorde givet ondt, da det jo også var under deres indkøbspris - men de havde skrevet det, så de overholdt det - jeg fik kameraet til prisen og oven i købet en super betjening af en ekspedient, som rent faktisk interessede sig lige så meget for foto som for at sælge. Det var en ren fornøjelse og klart en anbefaling værdigt...
Så er du ikke til SLR, så snup en Ixus 700 med samme metode - kan fås til omkring 3200 - også billigere end Tyskland....
|