Virus angriber Microsofts spywarescanner bankash
af Per Holst-Albrechtsen
10.02.2005
Trojan Bankash-A er den første virus som angriber Microsofts antispywarescanner, der stadig kører i beta. Det menes at være første forsøg på at deaktivere produktet.
Graham Cluley, udviklingsingeniør hos antivirusselskabet Sophos, siger: ”Når Microsofts produkt ikke længere kører i beta, vil mange brugere givetvis installere produktet. Herefter må man forvente endnu flere angreb på scanneren af både trojanske heste, vira og orme.”
Trojan Bankash-A forsøger også at stjæle passwords samt bankoplysninger. Sophos kalder trojaneren for Bankash, fordi den angriber bankoplysninger, der ligger på en inficeret computer og installerer en fil ved navn ash.dll.
kilde
www.spywarefri.dk