Da jeg på grund at min hjemmesiden her er tilmeldt mange nyhedstjenester, blev jeg glad i dag, da der kom en mail fra Rockstar Games, som fortæller at det nu er muligt at downloade Grand Theft Auto 2 (GTA2) gratis. Hvis du går til nedenstående hjemmesideadresse, kan du se de to foregående spil fra Rockstar Games. Man går helt hen og glæder sig, for GTA2 var virkelig et skægt spil.
Når du klikker på det ønskede spil, kommer du til en anden hjemmeside (der ligner den første) og leder straks efter et sted der står "Download". Der er bare ikke noget Download-link, og når du så nærlæser siden, opdager du at det ikke er helt gratis. Du skal nemlig nederst på siden udfylde følgende ting: For- og efternavn, alder og emailadresse, bopæl, stat samt postnummer og land.
Fup og svindel
Nu begynder det at blive ret privat, ikke? Det bliver værre endnu, for du prøver naturligvis med de rigtige oplysninger, men det dur ikke. Så skriver du en amerikansk zipkode (postnummer) ,og det virker heller ikke. Da du ikke kan få registreringen igennem med din danske adresse, må du til at opfinde noget, så jeg brugte tid på at finde de rigtige ting, hvis jeg var bosat i USA, men det gik heller ikke. Med andre ord: det ser ud til at det kun er for amerikanere.
Så nu har de min normale adresse og andre oplysninger, som de kan bruge som de vil, da der bliver gjort opmærksom på at det indtastede bliver indsamlet uanset om man kan downloade eller ej.
Og hvad har gamle HG fået ud af det? En times ærgrelse og en følelse af at være blevet snydt. Hvad er det nu man kalder firmaer, som under falske forudsætninger lokker oplysninger ud af folk??
Hvis du vil prøve lykken, så er adressen
www.rockstargames.com/classics
Held og lykke!
JacobS.