/ Forside/ Karriere / Penge / Økonomi / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Økonomi
#NavnPoint
Nordsted1 8234
ans 3763
dova 3605
refi 3378
Bille1948 3007
svendgive.. 2320
golfhouse 2300
Paulus1 1990
transor 1945
10  alka 1803
Virksomhedsregnskab
Fra : halliluja
Vist : 1211 gange
100 point
Dato : 22-02-06 08:30

Jeg har startet en enkeltmandsvirksomhed, som i første omgang vil være mere hobby betegnet da det er sideløbende med et fuldtidsarbejde.
Jeg vil gerne høre om der er nogen af Jer, der kender til en hjemmeside eller en lille bog som forklarer basistingene ved økonomien i en virksomhed da jeg ikke føler mig helt sikker på området. Det skal siges, at jeg er momsregistreret men forventer ikke en omsætning på mere end 50.000 det er udelukkende for at gøre det nemmere mht leverandører at jeg er momsregistreret.

 
 
Kommentar
Fra : surfsusan


Dato : 22-02-06 08:39
Kommentar
Fra : JensT


Dato : 22-02-06 08:48

Basis uddannelse - Grundlæggende bogholderi..:

http://www.google.dk/search?hl=da&q=grundl%C3%A6ggende+bogholderi&meta=


Kommentar
Fra : ampere


Dato : 22-02-06 08:55

Når du bliver momsregistreret, får du et tilbud fra skatteforvaltningen om et grundkursus - deltag i dette først og fremmest.

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=209260&vID=200700

Generelt har SKAT.dk en masse god info til nyopstartede såvel som til etableret.

Mvh. AMP

Kommentar
Fra : jkl82


Dato : 22-02-06 10:10

Du kan også prøve at gå ind på startguiden.dk, der har de en masse info omkring emnet'

Mvh

J

Kommentar
Fra : Balcanard


Dato : 22-02-06 10:44
Kommentar
Fra : halliluja


Dato : 22-02-06 10:49

Tak for de hurtige svar. Jeg har været rundt om de forskellige steder I nævner. De er ganske gode og fortæller hvad man skal huske og om hvad minimumskravene er o.lign men jeg savner "hvordan" man bogfører på den korrekte måde så det er enkelt at afleverer til skat om et år. Som jeg ser det har jeg ikke rigtigt nogen kontoposter da jeg jo hverken har varelager eller nogen lokaleomkostninger o.lign.
Kan det fx være rigtigt at jeg er kommet langt med følgende konti: varesalg, reklamer, indg- og udg. moms, bank(kasse) og varekøb.? For så bliver det et meget lille årsregnskab hvad poster angår. Har ovenstående konti faste kontinumre eller giver man dem selv numre , synes at kunne huske at resultatopgørelsen er 4-cifrede numre mens balancen er 5-cifrede.
Som I kan se er det mere de konkrete bogføringsmetoder jeg mangler at få kendskab til.

Kommentar
Fra : jkl82


Dato : 22-02-06 11:17

Hvis det er de konkrete bogføringsmetoder der mangler, er der vel næsten ikke andet at gøre end at tage vejen forbi en revisor, ellers kan der lånes lærebøger på biblioteket omkring erhvervsøkonomi/bogføring der burde kunne beskrive det.

Best

J

Accepteret svar
Fra : ampere

Modtaget 100 point
Dato : 22-02-06 11:17

En kontoplan og et regnskab er opdelt i en resultatopgørelse samt en balancen. Resultatopgørelsen viser hvilke indtægter og udgifter der har været i året ekskl. moms. Balancen er opdelt i aktiver og passiver. Aktiver er de aktiver virksomheden har, dvs. hvor pengene er placeret fx. i inventar, varelager, kassebeholdning mv. Passiverne er en betegnelse for finansieringen af aktiverne fx. lånoptagelse til billån, kassekredit, egenkapital (gæld til indehaver) mv. Under passiverne er der også anden gæld, dvs. fx. momsafregningen, A-skat vedr. medarbejdere o.lign.

Når du skal bogføre, er resultatopgørelsen (også kaldet en driftsopgørelse), aktiver og passiver opdelt i debet og kredit. I resultatopgørelsen er debet et udtryk for en udgift eller tilbageførelse af en indtægt. Kredit er udtryk for en indtægt fx varesalg eller en tilbageførelse af en udgift.

Under aktiver bruges debet når aktiverne bliver større, dvs. ved køb af varer til lager, salg til en debitor o.lign. Kredit bruges kun under aktiverne til at nedbringe disse, fx. hvis en debitor foretager en indbetaling og derved skal du nedskrive dit tilgodehavende hos den pågældende debitor.

Passiver der er et udtryk for virksomhedens finansiering af aktiverne bliver ofte krediteret. Debet under passiver er således udtryk for at man nedbringer virksomhedens gæld.

Når man bogfører skal man altid sørge for at debet er lig kredit (det dobbelte bogholderis metode). Dvs. hvis du har et varesalg på 100 + moms = 125 kr. skal det føres som følger:

Konto for omsætning skal krediteres 100 kr.
Konto for udgående moms (salgsmoms) skal krediteres 25 kr.
Konto for varedebitor skal debiteres 125 kr.

Selve kontoplanen er der ikke nogle bestemte krav til, men det er almindelig kutyme, at kontoplanen starter med de konti der vedrører resultatopgørelsen, herefter kommer konti vedr. aktiverne og til sidst passivposterne. Du kan evt. se bilag til Årsregnskabsloven eller hente den gratis version af Summasumarum og få en ide herfra.

En lille huskeregel jeg lærte i skolen mht. bogføring af debet/kredit var:

Større - samme side
Mindre - modsatte side

Herved forstås at hvis omkostningerne bliver større, som ved modtagelse af en faktura, skal udgiftskontoen debeteres, i det udgiftskontoen er en debetkonto. Omvendt gør sig gældende med salgskontoen der er en indtægtskonto og derfor en kreditkonto.

Alle poster under aktiver er debetkonti og alle passivposter er naturlige kreditposter.

Mvh. AMP

Godkendelse af svar
Fra : halliluja


Dato : 22-02-06 12:17

Tak for svaret ampere.

Kommentar
Fra : iFinans


Dato : 02-11-08 17:08

Se på http://www.e-conomic.dk

Den har alt hvad vi skal bruge her hos http://www.ifinans.dk og prisen er fornuftig.

Mvh
iFinans

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177425
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407916
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste