---

hej jeg er en dreng på 15. mine forældre er blevet skilt for et halvt år siden, min mor har fundet sig en kæreste., først var han rigtig flink. men nu er han en nar. han siger at han kan sige alt til mig altså svine mig til., og det kan jeg slet ikk tage., har lyst til at bare få ham smidt ud., men min mor er glad for så.,

hvad skal jeg gøre.,?

---

Hmmm du bliveer jo nok nødt til at finde en løsning med ham, om at tale ordentligt til hinanden ...for det er vel ikke kun ham der taler upænt ??Hvad siger din mor ??
mvh Sune

---

Du skal tage en god snak med din mor, og fortælle hende at hendes nye kæreste ikke taler ret pænt til dig, eller behandler dig med den respekt han burde.
Hvordan behandler du ham?
Taler du pænt til ham?
Behandler du ham med respekt?
Der er ikke nogen lov der siger at i 2 skal kunne lide hinanden, men hvis i skal bo under samme tag er det meget vigtigt at i ihvertilfælde behandler hindanden med respekt.
Men allervigtigst, fortæl din mor om det.

---

Hvad med din far kan du evt bo hos ham hvis det går helt galt hvilket jeg selvfølgelig ikke ønsker for dig Da fred nu engang er det man når længst med
Mvh Sune

---

Lad være at provokere manden, men gør ham klart, hvor din grænse går. Du skal ikke være ubehøvlet, det falder tilbage på dig selv. Du skal være klar og præcis. Hvis det foreksempel handler om, hvad du må og ikke må og du ikke synes, at det er hans afgørelse, så siger du stille og roligt til ham, at det aftaler du med din mor.

Er problemet, at din mor skubber beslutningerne over til kæresten, så fortæller du din mor, at det vil du ikke acceptere, du vil have, at hun tager beslutningerne sammen med dig.

Du er jo godt på vej til at blive voksen nu og det betyder også, at du skal håndtere dit liv selv i større og større omfang. Ikke at du skal klare dig selv, men du skal finde løsninger i samråd med din mor og din far.

Håber det bedste for dig. Det er ikke nemt, at få en ny mand i huset, når man er 15 år.

---

Tag en snak med din mor om det. Få forklaret hende hvordan han er overfor dig, og at han ikke skal snakke grimt til dig. Han er ikke din far, men har stadig ret til at fortælle dig hvis der er noget du ikke må.
Bliv enig med din mor om hvad han må og ikke skal blande sig i. Få hende til at forklare ham at han skal tale ordentlig til dig.....Det er trods alt ikke din far og det skal han huske på.

Det er aldrig nemt at forældrene er skilt, men man er desværre nødt til at finde sig i at den ene part finder en anden kæreste.

---

Du er måske lidt for øretæveindbydende?

---

Eller også er du Teil

---

auuh

---

synes ligesom at vi mangler et lille pip fra dig pellemiss ?

---

Godt Teil, så kan du lære det!

---

Jeg har selv problemer med min fars kæreste, men jeg bor til gengæld ikke hos dem...
Jeg synes klart du skal tage en snak med din mor om det så du er sikker på at hun forstår hvordan du har det.
Samtidig skal du overveje om du evt. selv bærer en del af skylden -det kan være mere eller mindre bevidst, men faktum er at mange går rundt og ønsker at deres forældre skal finde sammen igen og dette kan uden tvivl blive ødelæggende for husfreden hvis der flytter en ny kæreste ind...
Med din alder er det jo ikke unormalt at være lidt oprørsk.

Har din mors kæreste selv børn? (eller er de evt meget yngre end dig)
-Efter at mine forældre blev skildt delte min mor og jeg hus med en af hendes kvindelige kolleger, og hun havde absolut ikke nogen forståelse for en teenagers liv, og syntes jeg var håbløs så snart jeg efterlod en enkelt dråbe "pasta-vand" på komfuret!
Hun var vildt forarget over mig!!!

Frem for alt synes jeg at din mor, hendes kæreste og dig skal sætte jer ned og tage en snak om hvilken rolle han skal spille i dit liv: Er han udelukkende din mors kæreste eller bærer han også en del af (forældre)/opdrager rollen over for dig?

Som en af de andre også har skrevet, er det vigtigt at din mor ikke lægger hendes beslutninger vedr. dig over på hendes kæreste, og dette bør du spørge hende om kan være tilfældet.
Hun kan være inde i en svær periode, med meget lidt overskud og mange hårde udfordinger, og så kan det være faretruende let at lægge noget af ansvaret over på den nye kæreste..

Held og lykke, jeg håber i finder en løsning, og at hvis du efter mange overvejelser og stadig ingen løsning har mulighed for at bo hos din far i stedet...

----Vis evt din mor dit indlæg og alle svarende, dette vil give hende forståelse for at du virkelig mener det, og måske kan svarene sætte nogle tanker på plads for hende, hun står jo også i en svær situation.----

---

Til mangorossa og Teil.

Jeg tror nok jeg forstod hvor Teil ville hen. Jeg har selv 4 børn, den yngste er nu 14 år. De har ligesom Pellemiss befinder sig i været i puberteten. Min søn på 14 år der altid har været stille og rolig, talt pænt, tager nogle ordentlige svingture med humøret, siger man et eller andet, der ikke passer ham, flyver han op på sit værelse og smækker med døren. Da min nuværende kone flyttede ind, var min ældste søn 12 år. Jeg havde inden hun flyttede ind, forklaret ham om situationen, og det handlede om, at få det til at køre, osse at han skulle høre, hvad hun sagde, når jeg var på arbejde. Alligevel gik det ustanseligt galt. Hver gang hun gav ham besked på et eller andet, var han på tværs. Det må jeg godt for min far....og du er ikke min mor ...situationer som tærer på forholdet og familie idyllen. I dag hvor han er blev, voksen går det fint. og Pellemiss du har to store problemer. Det ene er at din mor og far er flyttet fra hinanden, det gør ondt. Når din mor så finder en anden mand er det jo ikke for, at han skal være din far, men hun savner en mand. Det der ville være fint var, hvis han kunne blive din ven, så støttede du din mor i at få lidt hygge på banen igen, og det ville du selv nyde godt af. Alt det er svært og tackle, men med den alder du har nu, ser det hele uoverskueligt ud. Som flere af de andre har været inde på, skulle du tage en snak med din mor og efterfølgende, at i alle tre satte jer om bordet og lavede nogle aftaler, som i alle tre kunne leve med.

Held og lykke

steno

---

Jamen jeg forstår skam også hvor i vil hen
Jeg har selv pubertetsbørn lige nu og jeg ved udemærket godt hvor svært det kan være.
Vi er selv sammenbragt familie, hvor der er kommet en ny mand i huset.
Det er nu seks år siden og det har kostet hårde tider og tårer.men nu fungerer det til de flestes tilfredshed, det meste af tiden.
Men der kan da stadig være problemer, og det slipper man jo ikke for.
Sådan er livet nu en gang.
Men én ting er meget vigtigt og det er kommunikation og viljen til at få tingene til at glide.

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.