Her er noget fra en hjemmeside om ægtepagt.
Ægtepagter kan laves både før og efter ægteskabet indgås, men...
Der er ingen regler for, hvornår en ægtepagt skal laves. Det betyder, at en ægtepagt både kan laves og indgås før eller efter I er blevet gift. Derfor er ægtepagtens gyldighed den samme, uanset hvad I vælger. Dog skal I være opmærksomme på, at det kan være “nemmere” at indgå en ægtepagt inden ægteskabet.
Hvornår skal vi lave en ægtepagt?
Da I automatisk får formuefællesskab, når I gifter jer, kan det være risikabelt at vente med at lave en ægtepagt til efter ægteskabets indgåelse.
Eksempel: Trine og Jonas skal giftes, de aftaler på forhånd, at de vil lave en ægtepagt om særeje, når de er indgået i ægteskabet. Da de er blevet gift ombestemmer Jonas sig dog omkring at indgå en ægtepagt og selvom Trine ønsker en ægtepagt om særeje, er Trine tvunget til at have formuefællesskab.
Det er nemlig kun en skriftlig og tinglyst ægtepagt, der vil være gyldig. Konsekvensen vil herefter være, at I begge vil være tvunget til at fortsætte med at have formuefælleskab og jeres respektive formuer skal deles i tilfælde af separation, skilsmisse og død, selvom den ene nødvendigvis ikke ønsker dette.
Hvis I ønsker, at der skal gælde særeje i jeres ægteskab, vil vi anbefale, at ægtepagten bliver udarbejdet, underskrevet og tinglyst inden I gifter jer. I sikrer herved, at I får taget stilling til formueordningen i jeres ægteskab og at der er enighed om denne.
Hvis I gerne vil lave en ægtepagt før ægteskabet, men den ene eller begge af jer skifter navn i forbindelse med, at I bliver gift, er dette ikke noget problem. I en ægtepagt er begge parter angivet med CPR-nr., så I kan trygt anvende de navne, I har på tidspunktet for underskriften af ægtepagten. I kan nemlig altid identificeres ved jeres CPR-nr. og derfor vil et efterfølgende navneskift ikke påvirke gyldigheden af aftalen.