Den nye skole
En optræden af hiphop-kunstneren Mos Def, 27. juli 2006I slutningen af 1980'erne begyndte gangsterrap-stilen at dukke op i USA, anført af grupper som N.W.A, som nu indtog den amerikanske vestkyst. Før i tiden var hiphoppen forbeholdt newyorkere, og en stærk gruppering opstod, med vestkyst rapperne på den ene side og østkyst rapperne på den anden side.
En fejde mellem de to landsdele resulterede i en masse ballade mellem de to sider, og i nogle sørgelige tilfælde resulterede den lange strid også i overfald og sågar mord. Et af de mest omtalte mord var mordet på westcoast rapstjernen Tupac Shakur (populært kendt som 2pac), som blev skudt i 1996. Kun få måneder senere blev eastcoast rapperen Notorious B.I.G. (også kendt som Biggie Smalls) skudt og dræbt. De to mord blev aldrig opklaret, der har dog efterfølgende været mange rygter, der påpegede en forbindelse. Et af disse rygter bygger på det faktum, at 2pac forinden sit mord havde udsendt flere "diss-tracks" (numre med det formål at ramme en bestemt person eller gruppe personligt) møntet på Biggie og hans ven og producer P. Diddy. Ingen rygter er dog blevet bevist.
Nu om dage er fejden mellem øst- og vestkysten nedtrappet meget, og mange prominente hiphop-navne forsøger at stoppe striden fuldstændigt.
Efterhånden som hiphoppen er blevet mere og mere populær, har opfattelsen af kulturen ændret sig drastisk på nogle punkter. Hiphop begyndte jo, som før omtalt, udover gadefesterne, som "battles" i enten break-dance, graffiti eller senere rap som et alternativ til vold. Det har derfor ikke noget som helst med hiphop at gøre, at mange rappere har en tendens til at forherlige vold og rappe om deres bande, våben og stoffer. Det er derfor også vigtigt at skelne mellem en rapper og en hiphopper, da disse ikke nødvendigvis er én og samme side.
Derudover har hiphoppen især fra 90'erne været et stigende mål for pladebranchen, og mange unge går derfor i dag med en opfattelse af at hiphop indebærer at drikke sig fuld og ryge cannabis Dette er naturligvis opreklameret, og den kommercielle branche scorer i dag store penge på at markedsføre hiphop i dette negative lys. Mange gamle eller per egodefinition "ægte" hiphoppere fornægter at føle noget som helst tilhørsforhold til denne pengemaskine og den nye trend som især amerikanske hiphoppere fremfører i medierne. Heldigvis for den danske hiphopscene er det ikke velset at sælge ud og ride med på den kommercielle bølge, men hvis der er noget i USA inden for hiphopkulturen som er populært, så må det være at sælge ud eller gå pop, som det også udtrykkes.
http://da.wikipedia.org/wiki/Hiphop